Hvad er kunst?

Jeg har mest lyst til at kalde mine billeder ”kreative dekorationer”, for det er sådan, de er tænkt. De skal forhåbentlig op at hænge på en væg et eller andet sted. Her er formålet ikke at provokere, men derimod at lave farvekonstellationer, som man i bedste fald kan lide at kigge på igen og igen.

Der findes så meget snobberi omkring ordet ”kunst”, at ikke mange kan blive enige om at definere ordet. Det er der selvfølgelig mange grunde til, men man skal passe meget på ikke at gøre sig til smagsdommer og være bedrevidende over for andre kunstudøvere. Især når man tænker på, hvilke uhyggelige summer nogle kunstnere har opnået at få for deres produkter. Eller hvilket hysteri der kan være omkring en dåse ”kunstnerlort” på Randers Kunstmuseum!

Mine billeder er farveeksperimenter. Jeg forsøger at lave malerier, som man kan holde ud at se på. Ikke billeder der nødvendigvis skal provokere eller være politiske eller teste beskuerens psykiske tilstand, jf. guldfiskene i blenderen. At udstille sådanne eksperimenter på anerkendte kunstmuseer, er efter min mening en total misforståelse. De er interessante som eksperimenter i en empirisk, laboratoriemæssig sammenhæng, men ikke som kunstværker. En provokation er ikke nødvendigvis kunst, blot fordi den skaber røre i andedammen eller er skabt ved hjælp af maling eller ler.​​

Modtag seneste nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag info om kommende udstillinger, spændende nye kunstværker og begivenheder i galleriet.

Galleriet

Galleri Halmtorvet

CVR: ​35606912

Adresse​

Teglgade 18
9550 Mariager

Kontakt

Telefon: 26 13 40 75

E-mail: kontakt@galleri-halmtorvet.dk